Siden 2009 har 71 kommuner indgået aftale med Danmarks Naturfredningsforening om officielt at blive ”klimakommuner”. Aftalen referer til en række konkrete reduktionsmål for kommunernes CO2-udslip, som har resulteret i søsætningen af store kommunale projekter såsom renovering af skoler, rådhuse og sportshaller, udskiftning af vejbelysning, etc. Alt sammen skal bidrage til at nedsætte energiforbruget. Det handler dog langt fra kun om kommunernes egen indsats.

 

GODE RESULTATER FRA START

Resultaterne er ikke til at tage fejl af. Projekterne har mange steder båret frugt og allerede opfyldt reduktionsmålene. Kommunerne har således fejet for egen dør på energifronten, men dette løser langt fra udfordringen med reduktion af kommunernes samlede energiforbrug. Her skal borgere også i spil.

 

I gennemsnit står kommunernes egne faciliteter kun for ca. 3-5 % af det samlede energiforbrug i kommunen, mens borgere og erhvervsliv står for hhv. ca. 60% og 35%. Kommunernes indsats kan dog ikke stå alene og skal også bakkes op af kommunernes andre energiforbrugere. Den mindste procentvise stigning i energiforbruget vil hurtigt neutralisere kommunernes besparelser, og derfor er det vigtigt at borgere og erhvervsliv også følger trop.

 

BORGERNE SKAL MED OMBORD

Tiltag til energibesparelser blandt borgerne er dog også allerede undervejs i mange kommuner i form af:

  • EnergiTjek i én-familie-boliger
  • EnergiTjek i etagebolige
  • Informationsmøder for specifikke målgrupper om fx konvertering af oliefyr
  • Netværkssamarbejde med kommunernes erhvervsliv
  • Tilskud til energirenovering

Det er dog kommunernes opgave at udbrede kendskabet til tiltagene blandt borgerne, og her viser erfaringerne, at det er vigtigt at bruge de rette metoder til at nå de forskellige målgrupper. Kommuner er forskellige og nogle steder har kommunale informationsmøder vist sig ineffektive i inddragelsen af borgerne. Andre steder har møder i de enkelte lokalmiljøer og muligheden for hjemmebesøg af en energirådgiver vist sig mere effektivt.

 

ØKONOMISKE FORDELE HELE VEJEN RUNDT

En væsentlig forudsætning for det økonomiske grundlag i overgangen til de nye klimakommuner, er at borgerne selv også skal begynde at investere penge. Investeringer, som kommer borgeren til gode på længere sigt gennem mærkbare energibesparelser og til kommunen gennem skattebetaling. Udviklingen i målsætningerne om at sikre et lavere energiforbrug bevæger sig i den rigtige retning, men indsatsen skal fortsætte i de næste 20 år.

I første omgang skal boligejerne dog vænnes til at betale for rådgivningen selv, og denne omstilling skal gerne ske relativt hurtigt. Kommunernes investeringer har i mange tilfælde også vist sig at givet god økonomisk mening, da tiltag som fx EnergiTjek kan omsættes til jobs og dermed blive rentable gennem skatteindtægter og øget beskæftigelse.

 

ERFARINGER PÅ OMRÅDET

Flere kommuner har allerede iværksat tiltag til energibesparelser blandt borgerne i en del år nu, mens andre har besluttet, at borgernes energiforbrug ikke er en kommunal affære. Blandt de kommuner, som har arbejdet med området, er erfaringen, at hvis kendskabet til energibesparelsestiltagene blandt borgerne skal udbredes, er det nødvendigt for kommunerne at investere penge heri.

Andre erfaringer fra projekter med parcelhusejere har vist, at gennemførelsesprocenten af energitiltag er højest, hvis kommunen tilbyder medfinansiering af EnergiTjekket. Omvendt har en større gruppe boligejere tendens til at bestille EnergiTjek, hvis kommunen finansierer den fulde udgift, men her er besparelserne pr. gennemført tjek dog tilsvarende lavere.

 

HVORDAN SKABES DER I FREMTIDEN GODE RESULTATER PÅ OMRÅDET?

Dette er netop kernen af, hvad dette magasin handler om. Mange erfaringer er allerede gjort på området, og det væsentlige viser her at være de langsigtede løsninger fremfor nu-og-her løsninger. En anden vigtig indsigt har vist sig at være respekten for boligejernes beslutning om energibesparende tiltag. Disse er ofte forbundet med energiinvesteringer i hjemmet svarende til 5-cifrede beløb, og tager derfor naturligvis noget tid at løbe i gang for den enkelte husstand.

Kommunernes målsætninger bør derfor sættes herefter, da de ellers ikke opfyldes, hvis barren for gennemførte energibesparelser sættes for højt.

Hvis man ser på energiforbedringer i hjemmet på op til 60.000 kr. og energibesparelser på 0-20%, kan disse realistisk set gennemføres forholdsvist hurtigt. Hvis man derimod kigger på projekter med energibesparelser på 20-70%, er omkostningerne langt højere og procestiden ligeså. Her er det ikke nok blot at hyre en enkelt håndværker – det er en større proces, som skal planlægges, finansieres og koordineres med flere forskellige leverandører.

Alle resultater viser dog, at borgernes investeringer på langt sigt tjener sig selv hjem – og derfor nytter det altså at fremme klimakommunernes dagsorden.

 

Artiklen er skrevet af EnergiTjenesten. Læs mere her.